Ole Bornedal er lidt af en legende i dansk film og TV.
Det startede på Danmarks Radio med montager og Radiospil – og blev siden til talrige TV-shows og ikke mindst satiren. De fleste husker stadig hans karakter “Det er fandme Uhyggeligt, Du” – levendegjort af Peter Schrøders reaktionære skikkelse. Ole Bornedal debuterede senere i 1993 med tv-filmen “Masturbator” og blev samme år udnævnt til fiktionschef på Danmarks Radio (en stilling han sagde op efter successen med “Nattevagten”).
Men hans mål var altid at komme til spillefilmen. Og han gjorde det med en debut, som stadig giver genlyd gennem dansk film og som var med til at starte den nye bølge i dansk film. Nattevagten er set af de fleste danskere og siden kom han som den første danske instruktør nogensinde til Hollywood.
Siden har han modtaget et utal af indenlandske og udenlandske priser og udmærkelser for sine film: Vikaren, Fri os fra det Onde, I am Dina, Nightwatch, Nattevagten, Charlot og Charlotte, Dybt Vand, Kærlighed på Film. Han har modtaget den prestigefyldte pris “Prix Italia” to gange og hans film er fast inventar på de store Nordamerikanske festivals. I 2012 blev hans amerikanske film Possession den største kommercielle succes nogensinde, skabt af en dansk instruktør.
Men det er Bornedals reflektioner over karriere og tid, som er det væsentlige. Også i filmene. Hans eftertanker over tidens tendenser ligger i hans kommentarer i det offentlige rum, såvel som i hans film – og også i hans foredrag.
Ole Bornedal – Filminstruktør og foredragsholder
Så længe jeg lever film
1864 - Fra ide til gennemførelse
Nattevagten Vender Tilbage!
"
Under foredraget om aftenen får vi end- nu et eksempel på, hvordan han instruerer eller så at sige leder slagets gang. Vi ser et klip, hvor hovedpersonerne Peter og Laust som halvstore knægte oplever, at deres far segner på marken, mens han pløjer med en spand heste. Laust løber fortvivlet over marken hen mod sin far, mens Peter som forstenet sidder tilbage og blot betragter faderens fald i døden. I et langt klip ser vi Peters ansigt helt tæt på og de følelser af angst og smerte, der løber over øjnene og ned over kindernes og mundens trækninger. Har man set klippet i den færdige version, bliver man grebet af dette ansigts intense følelser, hvor dødens virkelighed i al sin gru rammer Peter.
Men vi ser også under foredraget, hvordan Bornedal under optagelsen med pågående stemme ”tæsker løs” på den stakkels dreng (…) mens kameraet kører. Og det virker. Peter bliver våd i øjnene, ansigtet bliver tungt af skyld og sitrer af angst, følelserne er ikke egentligt skuespil, det er rigtige følelser. Jeg har ikke før set en instruktør arbejde så intenst med et barns følelser, så oplevelsen går lige i hjertet, og jeg får næsten ægte medlidenhed med den stakkels dreng. Det er ledelse af en anden slags, end jeg før har mødt: Det er ledelse af følelser.
1864
Ole Bornedal - filminstruktør
Pilou Asbæk (venstre)
Jakob Oftebro (højre)
1864
Ole Bornedal - filminstruktør
Johannes Lassen
Kontakt og booking
Brug denne formular for at sende en besked til Ole Bornedals foredragsformidler.
